Det jeg var sur over i min skoletid, og ødelagde det for mig, det var at det forekom totalt ligegyldigt og bedøvende åndssvagt at vi skulle sidde lære hvorfor dén og dén franske general slog dén dén engelske general dét og dét år dét og sted. Sådan noget står sgu i bøger, og hvis en dag skulle få brug for at finde ud det så kan de gå straight hen og slå op. Og så skulle vi ikke desto mindre tvinges at gentage dé bøger når det alligevel var skrevet for længst.
Det er jo den historie med næsten alle - med hermelinens foder og hvordan pungrotten avler grundstoffernes sammensætning og så videre. Det er alt noget som er lige til at finde ud af at gå hen til reolen og slå op, og er spild af tid at levende væsener skal reproducere reproducere. Det er simpelt hen manglende forståelse for hvad 20'ende er, det er manglende af at ikke sig om at vide det ene eller andet, men hvor det ene eller det andet kan at vide. Alt andet er af tid - det er især spild af tid når man endnu en ung og åben bevidsthed. En bevidsthed der er for hvad som helst og hvor der er store mulige. Den bliver jo banket i på den .Sanserne stivner!
Men jeg går ud fra, at når man er dén alder, så betyder skolen faktisk dét som man senere samfundet. Og så bliver billedet på samfundet på alle mulige autoriteter, og senere bliver Folketinget eller Højesteretten automatisk éns skoleinspektør på én anden måde det daglige liv. Og i laver man så aktioner og sit-down og demonstrationer i det lange , fordi det er den eneste måde man kan gøre på. Og det bliver så til at man siger frækt til læreren i for at smide stinkbomber ad på Christiansborg.