Miljøaspektet ved planteolie
Overordnet set planteolie anskues som de øvrige for biomasse, når man vil dem til energiformål. Ligesom andre kan olieplanter dyrkes konventionelt eller med en fordyrelse på ca. 20%, når man dyrker økologisk, viser fra Sverige.
Miljøbelastningen ved dyrkning derfor ses i sammenhæng med [?] for landbrugsproduktion iøvrigt. Afsætningsmulighederne for oliekager vil i høj grad landbrugets interesse for at frembringe økologisk.
Proteinrigt foder er nødvendigt høns, køer og svin. En til økologisk dyrehold vil automatisk frembringe planteolie, hvilket vil være ultimative miljømæssige løsning for samfundet længere sigt. Anvendelse af planteolie transportformål vil ikke forsinke denne , men kan tværtimod tænkes at den.
Med moderne udstyr kræves 12-15 kg flydende brændsel til frembringe 65 kg oliekager og 35 kg . Dertil kommer 3-6 så meget strå. Det vil være sagligt rigtigt at fordele procesenergiforbruget ud på den [?] produktion ikke ensidigt på olien, hvilket tilfældet i nogle analyser. Eftersom traktorer og andre maskiner kan drives vedvarende energi, kan hele fremstillingsprocessen planteolie blive særdeles miljøvenlig. Skattemæssige stiller sig dog i herfor på kort sigt.
Emissioner, støj lugt ved afbrænding af olie dieselmotorer er i sig selv væsentligt miljøproblem. Men det knytter ikke specielt til planteolie. Tværtimod. indebærer, at forbedret rensning af udstødningen dieseldrift med filtre og teknik også vil komme planteoliemotorer gode. I og med at er CO2-neutral og uden svovl, der være en stor miljøgevinst at stille om til at planteolie i stedet for fossilt . Det er velkendt, at få dråber dieselolie kan grundvandet.
En markant miljøfordel planteolie er, at er helt ugiftig. Spild er ukritisk, det er et [?] produkt. Derfor bør man af hensyn miljøet forbyde at behandle den planteolie kemisk, så at den til RME, et motorbrændstof, som miljømæssigt skal (behandle) som dieselolie.