Juleevenyr

Udfyldningsøvelse

Udfyld de tomme felter

åØåDer var engang en gås, en og en engel, som alle sammen trætte af at være, som de .
Gåsen syntes, det var koldt og at gå på bare fødder, og var ked af kun at kunne gæk, gæk! Den ønskede brændende, at kunne synge.
Englen syntes, at alle var så utaknemmelige. De lagde aldrig til, når den hjalp dem eller et mirakel, og der var aldrig , der sagde tak!
Grisen syntes, at mad var så kedelig. Altid fik den det og det . Den hellere være kogekone eller måske kok have lov til at lave lækker og mad.
De mødtes alle tre tilfældigt på en lille ved landevejen.
Englen skulle hjælpe krokonen, der havde depression over julens komme og travlhed.
skulle slagtes om et par dage, gåsen boede på den anden side vejen, hvor dens ejer, en gammel , nærmest havde den som . Gåsen den ældste og den klogeste, for hørte hver dag, når den gamle snakkede med sig selv.
Nu sad alle tre i et lille havehus et hjørne af krohaven.
Gåsen var kommet over vejen for at se rådne æbler i haven, grisen boede skuret, for et sted skulle den være, indtil den skulle slagtes, og var simpelthen flygtet ud i haven, fra den urimelige krokone, som sukkede klagede hele dagen lang. Det var allerførste job på jorden, og den allerede træt af det og ville hjem igen.

Jeg kan ikke, sagde . Jeg egner mig ikke til at engel! Jorden er slet ikke, som har tænkt mig.
"Snik snak," sagde . "Succes kræver, at du gør det skal til! Alt du kan visualisere, kan du også realisere! Intet kan dig, hvis du arbejder af lyst! det du er god til!"
"Ja, snakker akkurat som Skt. Peter," sagde , "men det er så svært, når selv skal gøre det! Jeg kan !"
"Er der nogen af jer, som slagtes?" Grisen så spørgende på dem.
" mig," sagde englen.
"Heller ikke mig," gåsen. "Min gamle dame er vegetar."
" prøv at være realistisk lille Engel planlæg et mirakel til mig!" sagde .
"Jeg vil helst ikke spises, jeg meget hellere lave mad. Jeg har mange ideer til sund mad uden på gaflen, men jeg får aldrig til at prøve!"
"Du skal visualisere mål," sagde gåsen. "Tingene ændrer sig , vi forandrer os! Giv plads for . Tilfældige sammentræf findes ikke! Intet er godt eller dårligt, det er vore , der gør det sådan! Alt er i dig selv! Visdom kommer indefra. tilhører den, der står op en før de andre!"
"Nu bliver jeg gal," sagde englen. "Du snakker bare, og snakker. Det er fuldstændig som høre..."
"Vrede er et sundhedstegn! Frihed skræmmende, der er intet at frygte over frygten! Sig ja til dig !" fortsatte gåsen. "Men ved I hvad, vil så gerne lære at synge."
"," sagde englen, "det er da ikke , man lærer, det er da noget, kan!"

Grisen sukkede.
"Engang var der , der sagde til mig: 'Prøv aldrig lære en gris at synge, du din tid, og du irriterer grisen'. kan sikkert også passe på en ."

"Jeg må ind til krokonen," sagde .
"Jeg må hjem til min gamle ," sagde gåsen.
"Jeg bliver her," sagde , for det var den nødt til.

dag mødtes de tre venner igen.
" jeg kom herned sagde Skt. Peter, jeg bare skulle bede. Så ville svare mig deroppefra. Han sagde: 'Alle besvares, men bønner om forståelse er , der besvares hurtigst'. Nu har jeg , for jeg forstår ikke den kone, de svarer ikke deroppe. Det er, om de har glemt mig!" Englens lød fortvivlet.
"De har sikkert travlt julemaden," sagde grisen.
"Alle drømme kan i opfyldelse, hvis man tør forfølge ," sagde gåsen. "Find din egen vej. som finder sig selv opdager, at intet mangler!"
"I hører jo ikke , hvad jeg siger!" skreg englen. "Ingen på mig!"
"Gode råd er en gave," sagde gåsen. "Ingen kan give , det du vil have uden dig !"
Nu var englen desperat. Den blev til at prøve noget andet, end den havde lært.
"Hun gider ikke mad," sagde den, "det er derfor er deprimeret. Nu lukker jeg dig lille gris, så kan du gå i køkkenet og lave frokosten. Jeg et lille mirakel, som får konen at sove, og gås, du må nogen gode opskrifter. Kom, vi går og gør noget alternativt!"
Grisen tog forklæde om maven og begyndte at løg. Krokonen sad i en stol sov. Englen vred sine hænder, dette var helt udenfor reglerne, og gåsen krokonens briller på næbbet og læste af kogebogen.
"Nu laver du mad," den til grisen, "men jeg skulle også gerne lære at synge!"
"Så da," sagde grisen og slog 6 ud i en skål. "Hvad var , du sagde før? 'Ingen kan give det uden du selv!' Prøv nu!"
så skeptisk ud, men så slap et lille mirakel løs uden at lov. Den vendte blikket mod himlen sagde:
"Undskyld, men det var altså ."
Gåsen åbnede næbbet og begyndte at . Den dejligste æggekage snurrede og boblede komfuret. Krokonen strakte sig og snusede .
"Mad! Mad, som jeg ikke selv lavet. Vidunderligt. Jeg må have en . Tak, kære lille engel, tusind tak. er jeg glad. Endelig er der , der gør noget for mig." Hun sig og klappede grisen på hovedet. " skal aldrig nogen sinde slagtes. Du arbejde her i mit køkken. Men er nu det, der synger dejlige ? Kæreste gås, du må komme og for gæsterne hver lørdag eftermiddag i december, og nu skal vi alle spise den dejlige æggekage med løg tomater og helt uden bacon, for feder, og nu vil jeg på og se at blive i godt igen."
"Det umulige tager blot lidt tid," sagde gåsen, og så spiste æggekagen.
Englen smilede bare. Den hørte sfærernes musik i sin øresnegl.